Om os

Hundekompagniet er en moderne hundeskole. Der afholdes kurser både i Birkerød & Greve.

Vi underviser efter moderne metoder, som gør hundetræning sjovt for både hund og fører.  Læs mere her.

Vi udbyder mange forskellige kurser med erfarne og veluddannede instruktører. Se åbne kurser her.

Marie Veje Gormsen
Uddannet klikkerinstruktør hos Hund & Træning, inden da instruktør under DGI. Har tidligere undervist hos bla. Vedbæk hundeklub, Sydkystens hundeskole og Spanielklubben.

Jeg har løbende deltaget i diverse kurser, seminarer og fordrag med blandt andet Ken Ramirez, Kathy Sdao, Cecilie Køste, Morten Egtvedt, Anders Hallgren, Karen Frost, Christina Ingerslev, Karen Ulrik, Irene Liliequist, Irene Jarnved med flere.

Derudover har jeg deltaget i flere massage og anatomikurser.

Ud over mange spændende kurser og seminarer, har en særlig oplevelse været en praktikperiode som førerhundeinstruktør og senere at få lov til at arbejde med et par dejlige førerhunde.

Jeg har altid interesseret mig for hunde og har selv trænet hund siden 1998, hvor jeg var 11 år gammel. Jeg begyndte så småt at undervise  i 2002. I dag har jeg to skønne Engelske springer spaniels, som jeg nyder at træne med, hvad enten det er agility, LP, rally, spor, apportering eller tricks.

Susanne Jervin
Jeg startede min træneruddannelse i Spaniel Klubben for ca. 25 år siden og siden da gennemført et stort antal kurser og seminarer, f.eks. DKK´s basis- og adfærdskurser, deltaget i trænerseminarer, lydighed/ rally kurser, handlerkurser, hundemassage, klikkerteori, positiv indlæring, formidling til kursister m.m.

Jeg har gennem årene snuset til og været aktiv i mange forskellige typer hundesport. Udstilling, jagt, markprøver, agility, lydighed, færdighedsprøver, tricks, nosework og rally.

Jeg har i dag min border collie Zoey, som jeg dyrker konkurrence lydighed med, og er ud over det uddannet lydigheds dommer i DKK.